Handelsbetingelser
Sidst opdateret: oktober 2026
Generelt
Betingelserne gælder for aftaler mellem Simplehouse (CVR 46074491, Fredericia) og dig som kunde om hjemmesider, hosting, managed Wi-Fi, Wi-Fi-scanning og IT-kortlægning. Når du bestiller, accepterer du betingelserne.
Designudkast og levering
Designudkastet er gratis og uforpligtende. Siger du nej tak, skylder du ingenting.
Bestiller du siden, er den typisk færdig inden for 7 hverdage fra godkendt udkast og modtaget indhold. Leveringstiden afhænger af, hvor hurtigt vi får svar og indhold fra dig.
Simplehouse kan bruge underleverandører og værktøjer, herunder AI, til arbejdet.
Priser og betaling
Alle priser er ekskl. moms.
- Hjemmeside: 799 kr. fast pris. Faktureres, når du bestiller siden.
- Hosting og domæne: 349 kr. om året. Faktureres forud for et år ad gangen.
- Managed Wi-Fi: 1.995 kr. om året. Faktureres forud for et år ad gangen. Udstyr aftales i tilbuddet.
- SEO-gennemgang, Google Ads-tjek og Wi-Fi-scanning: gratis.
- IT-kortlægning: 995 kr. Faktureres efter besøget.
Betaling sker mod faktura. Ved forsinket betaling pålægges rykkergebyr på 100 kr. samt morarente efter renteloven.
Hosting og domæne
Du kan hoste siden selv eller lade Simplehouse gøre det. Simplehouse bestræber sig på en oppetid på mindst 99,5 % målt over et kalenderår. Planlagt vedligeholdelse varsles mindst 24 timer før.
Hosting løber et år ad gangen og kan opsiges med 30 dages varsel til udløbet. Ved opsigelse får du sidens filer, og domænet flyttes til dig uden gebyr.
Rettelser efter levering faktureres efter aftale.
Managed Wi-Fi
Løber et år ad gangen og kan opsiges af begge parter med 30 dages varsel til udløbet.
IT-kortlægning
Kortlægningen kræver en særskilt, underskrevet tilladelse. Rådata fra kortlægningen slettes efter 7 dage; rapporten beholdes som din dokumentation. Simplehouse bruger ikke rapporten til at sælge dig noget.
Fortrydelsesret
Hjemmesiden er en specialfremstillet digital ydelse. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, når arbejdet er påbegyndt med dit samtykke, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.
Rettigheder
Når siden er betalt, er den din: du får fuld ejendomsret til design og kode. Indhold, du selv leverer (tekster, billeder), er altid dit.
Et designudkast, du ikke køber, tilhører Simplehouse.
Simplehouse må vise siden som reference, medmindre andet aftales skriftligt.
Ansvar
Simplehouse er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt omsætning, driftstab eller tab af data, og ikke for nedetid hos tredjepart (hosting, domæneudbyder, internetforbindelse).
Siden fungerer i moderne browsere (Chrome, Safari, Firefox, Edge) ved levering.
Force majeure
Simplehouse er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes forhold uden for Simplehouses kontrol, fx strømsvigt, nedbrud hos tredjepart eller naturkatastrofer.
Tvister og lovvalg
Dansk ret gælder. Tvister søges løst ved forhandling. Lykkes det ikke, afgøres de ved Retten i Kolding.